Time

Bygdelag Timebulaget ble stiftet i 1915 i Wilmar, Minnesota.

HELSING FRÅ THIME: Sharon og Rolf Tandberg med fana som vart sendt til utvandra Timebuar i USA i 1916. Dei visste lite om bakgrunnen til fana som dei har hatt i kjellaren dei siste 10 åra. (Privat foto)

Kom tilbake fra Montana til Time

Tirsdag kveld vil Sharon Tandberg, president i Sons of Norway-lodgen Nord Manden i Montana, gi tilbake fana som folk Time sendte «over there» i 1916. -Tenk at vi skulle ha slik flaks, smiler Tarald Oma, president i Sons of Norway på Jæren og Sandnes.

Han fikk en forespørsel om Time-fana som var avbildet i Time herad, og sendte bare en mail til lokale lodger i Montana. Neste dag kom svaret: Fana ligger i kjelleren hos meg. Jeg arvet den etter bestemor, skrev Charon Tandberg fra USA.

Nå pakkes den staselige fana opp av den originale transportkassen hjemme på gården til Tarald Oma. Brynebyen er på en side og Time kyrkje med hestestallen er på den andre. Begge motivene er malt på silke.

Til sammen 246 personer samlet inn penger slik at det i 1916 ble mulig å sende fana over til de utvandrede Timebuene som hadde dannet sitt eget bygdelag. Som takk ga de 1000 dollar til orgel på kirken. – Mange av bygdelagene i USA hadde egne faner, men etter hvert som nordmennene ble mer og mer integrert i det amerikanske samfunnet ble fanene borte. Vi er derfor utrolig glad for at denne fana nå kommer tilbake til Time – som et viktig minnesmerke over den store emmigrasjonen fra Time og andre bygder til USA, sier Tarald Oma.

Ordfører Arnfinn Vigrestad vil ta imot fana på det åpne møtet som holdes på rådhuset.

Stavanger Aftenblad 25 august 2003 – geir.sveen@aftenbladet.no

I 2003 holdt Tarald Oma foredrag Timefana – fana som kom heim frå Amerika. (arr. i Time Rådhus).

Time-fane fram frå gløymsla

I 1916 sendte Time kommune ei flott fane som gave til Timebuer som hadde utvandret til USA Nå har fana kommet til rette. Den låg i en kjeller i byen Missoula i staten Montana. Måten Tarald Oma fann fana på, er nesten for utrolig til å være sann. (Publisert i Jærbladet 29.07.2002)

HELSING FRÅ THIME: Sharon og Rolf Tandberg med fana som vart sendt til utvandra timebuar i USA i 1916. Dei visste lite om bakgrunnen til fana som dei har hatt i kjellaren dei siste 10 åra. (Privat foto)

Time-fana er heime att

I 1916 sendte Time kommune ei vakker fane til USA, som en gave til utvandra Timebuer. Nå er fana tilbake i Time – i originalemballasjen. (Publisert i Jærbladet 18.08.2003)


Høgtideleg overrekking av Time-fana

Fana høyrer til her i Time, sa Sharon Tandberg då ho tirsdag kveld overleverte Time-fana til ordførar Arnfinn Vigrestad. Ordføraren har bestemt at fana skal få sin faste plass i bygdemuseet på Undheim. (Publisert i Jærbladet 28.08.2003)

Time-fanen ble nevnt i et brev til Stavanger Aftenblad fra Berthil L Bellesen torsdag 3. august 1922 om Stavangerlaget sitt stevne i Willmar, MN.

“Time-buerne var samlet under sin fane med pastor S. H. Njaa som leder. Det er altid saa gildt at faa lytte til og sitte ned blandt Time-buerne. Pastor Njaa, som skulde reise til Norge direkte fra stevnet, hadde det travelt med at nedskrive helsinger til slegtninger baade i Gjestal og Time og Klepp. Pastoren faar det travelt hele sommeren med at reise rundt i bygderne med alle helsingerne”.

Timebulagmødet i Valley City 1917

Fra den norske avisen “Skandinaven“, i USA onsdag 11. juli 1917

Under Stavanger Amt Lagets Møde i Valley City, Nord Dakota, var der fremmødt henimod et hundrede Timebuere. Det var i alle Maader et udmerket Stevne, og særlig var det hyggelig for Timebuerne, thi disse modtog ved denne Anledning en vakker Fane fra sin Hjembygd i Time.

Denne blev overrakt af Pastor S. H. Njaa, og han sa bl. a.: Det er idag en Merkedag i Timebuernes Historie i dette Land; thi det er i dag den første Gang, siden Timebuer satte Fod paa amerikansk Grund, at vi har faat en officiel Hilsen fra vor Hjembygd Time.

Skulde jeg tale kun til Timebuer, saa behøvet jeg ikke at si meget om dette Steds Beliggenhed; men der er jo mange her, som neppe ved, hvor denne Bygd ligger. Jeg kan derfor oplyse, at den ligger paa Jæderen og Timebuerne er Jærbuer, men de er ikke rigtig flade Jærbuer.

Der gaar nemlig gjennem Sognets østlige Del en Fjeldkjæde med Aaslandsnuten i Nord og Skaarlandskulo i Syd som to vældige Vagttaarn, og mellem disse strækker sig en Fjeldkjæde, hvor der findes mange vakre Gaarde, og saaledes blir Timehuerne en Blanding af baade Fjeldfolk og Slettelands-Beboere..

Time Sogn er omringet af mange gode Naboer.

I Øst har vi Gjesdalbuerne. Det er snille Folk, og det var altid jilt at faa reise paa Besøg til Gjesdal Sogn. Særlig var det jilt at reise til Gjesdal-Kirken. Det, jeg husker bedst derfra var, at Gjesdalbuerne drog ikke hjem med engang Gudstjenesten var over. De slog sig ned rundt Kirken, og der havde de et rigtig Bygdelagsmsøde.

I Nord har vi Høilandsbuerne, og hvis man tviler paa, at der er kommet noget godt derfra, saa kan man se paa Stavangerlagets Formand og Sekretær. Den sidste regner sig fra Sandnes; men han er intet andet end en Høilandsbu.

I Vest har vi Klepp Sogn med vakre Gaarde og snille og driftige Mennesker. I gamle Dage var der Uvenskab mellem Kleppsbuerne og en stor »Rese» som holdt til i Njaafjeldet. Det var nemlig i den Tid, da de begyndte at bygge paa Klepps-Kirken. Resen likte ikke det, og en Dag, da han stod og slog Høi oppvid Njaafjeldet, blev han saa forbitret, at han tog Brynestenen og kastet den efter Kirken, men han kastet feil og den faldt ned paa Thubakken, og der staar den endnu den Dag idag.

I Syd og Vest har vi Nærbø Sogn, og vi har kun godt at si om Nærbøbuerne. I gamle Dage havde vi langt til Byen. Naar vi skulde sælge Smør og «Bæbmaal», saa maatte vi til Stavanger By.

Vi var altid tidlig oppe, og kom til Sandnes, naar Folk stod op, men Sandnes var jo ingenting. Vi stanset bare der og spurgte hvad Klokken var. Nei, vi skulde til Byen, og da maatte vi til Stavanger. Nu behøver Timebuerne ikke længer at reise til Stavanger. De har nu By selv paa Bryne. Det er Time Station.

Paa denne prægtige Fane, vi ser her, har vi Byen, de nu benytter sig af i Time. Der kan vi se Jernbanestationen, Meieriet og Uldvarefabriken. Der er alleslags Handelsforeninger. To Banker o.s.v. Det er rigtig en jild By. Der blev stor Forandring i Time, da man fik sin egen By.

Før pleiet Folk at lage god, gammeldags Kost. Da spiste man Byggrød, Fladbrød, Komla, Tyndkage og Syrekage; men da Handelsmændene satte sig ned paa Bryne, saa begyndte man at kjøbe «Finbrød», Skillingskager og Kringla, og det var ikke længe, før Barna vraget den gamle, gode kosten, og nu spiser de bare af det fineste Slaget, akkurat som her i Amerike.

I gamle Dage stod Husene i Klynger i Time. Da var det saa letvindt at gaa ind og besøge Naboerne. Mens man sad i Aftenskumringen, kunde man høre Kjøkéendøren gaa op og klak, klak hørte man i Kjøkkengulvet. Jo, ganske rigtig. Det var han Per eller han Ola, som kom paa Træskoene. Han vilde bare se indom litegran. Saa blev der pratet om nyt og gammelt. Havde han nylig været til Byen, kunde han fortælle Priserne, samt hvad Klokken var, da de reiste forbi Sandnes. At besøge Naboerne paa denne Maade kaldtes at «gaa paa Garen». Saa kom Loven om Udskiftning, og Gaardmændene maatte flytte ud. Det blev da for endel slut med at «gaa paa Garen».

Det er vakkert, der hjemme nu. Meget nyt Land er dyrket, gode Veie er bygget og de plantede Skoge staar frodige og grønne.

Det blev dog for trangt i Hjembygden, og saa begyndte Timebuerne at reise til Amerika. Det har været tungt for mange at si Farvel til sine Kjære og dra ud til et fremmed Land; men endda tyngre var det for dem, der sad igjen der hjemme. Mange Fædre og Mødre har maattet se, at de fleste af Barnene drog ud til det fjerne Vesten.

De lovet at komme snart tilbage; men i de fleste Tilfælde, saa blev det kun med Løftet. Der har imidlertid været holdt en noksaa livlig Forbindelse vedlige mellem Timebuerne herover og hjemme i Norge. Breve har gaat frem og tilbage og mange har ogsaa været hjemme paa Besøg, og enkelte har endog kommet hid for at besøge Slægt og Venner.

Da vi Timebuer her i Landet havde organisert os til et Lag, saa kom den Tanke op hos flere der hjemme, at de skulde sende os en Fane, som vi kunde samles under ved Stavanger Amt Lagets Møder. Der blev dog intet gjort ved det, før Bertel Bellesen udpegte en Komite, der tog sig af Sagen. Det var Stationsmester Jens Lende, Sven Ødegaard og Henry Carlson. Denne Komite udnævnte følgende til at samle Midler til en Fane: Sven Mossige, Hans S. Njaa og Peder P. Høiland. Disse mødte bare Velvilje, og de nødvendige Midler kom ind ganske hurtig. Fanen blev bestilt og Arbeidet blev udført til alles Tilfredshed.

Der holdtes en Fest paa Saron, hvor den blev fremstillet, og Taler holdtes af mange. De var samlet der for at huske paa os Udvandrere og for at sende Hilsener med over til os.

Her staar nu denne prægtige Fane med Hilsener hjemmefra. Vi læser: «Hilsen fra Time». Nedenunder ser vi Billede af Time Station og i Baggrunden har vi Serigstadvandet, endel af Hjembygden med Fjeldene i Baggrunden. Det er en Hilsen fra de mange Hjem, vi forlod. Der er intet skjønnere Sted paa Jorden end Barndomshjemmet. Det var der vi først saa Dagens Lys. Det var der Far og Mor sled og stred for os. Det var der vi legte og lo, og jo mer vi tænker paa Barndomshjemmet, jo blødere blir vi om Hjertet.

Der er imidlertid dem, der foragter sit Hjem og sin Bygd. De husker paa, at alt var fattig. De sled og havde det ondt som Barn, og nu er de blit rige og mægtige i dette Land. De vil ikke kjendes ved sin Herkomst. De bruger gjerne det Mundheld, at de har intet at takke Norge for. Ja, har de ikke andet at takke Norge for, saa bør de være taknemlig for at de blev født der og omend opdrat i Armod, saa fik de lære at arbeide og være sparsommelige og Guds Ord blev baade i Hjem og Skole lagt dem paa Hjerte, og af den Grund havde de Betingelse for at gjøre det godt her i dette Land.

Vi takker for Hilsenen fra de mange Hjem, og saa vender vi Fanen, og paa den anden Side læser vi ogsaa: «Hilsen fra Time»; men det er en Hilsen fra Kirken, fra Menigheden. Det glæder os meget at vore Slægtninge og Venner der hjemme i Norge minder os om Kirken; thi af alt vi fik med os fra Mor Norge, saa er Kirken, den lutherske Kirke, det største og bedste af alt.

Det glæder os at se Billedet af dette Kirkehus. I denne Kirke er mange af os bragt hen til den hellige Daab, og der gik vi og modtog Konfirmationsundervisning, og foran Alteret derinde gjentog vi vort Daabsløfte. Det er herlige Minder, der knytter sig til denne Tid. Under Klokkeklang strømmet vi ind gjennem denne Dør for at sidde ned og lytte til Guds Ord og være med i Gudsdyrkelsen i Herrens Hus.

Vi husker, at Kirken var ganske simpel indvendig. Der var Stolerader paa begge Sider med en Dør foran hver. Der var Nummer paa dem, og hver Gaardmand var anvist sin Stol. Det var ordnet efter Eiendommen, de havde; men man fandt ud, at det var ikke pent at klassifisere paa denne Maade i Guds Hus, og saa blev det forandret, saa ingen havde nogen Forret for andre.

Klokkeren, Lærere, Lensmand og Medhjælpere havde dog sine faste Pladse. I Gallerierne var der ogsaa forskjellige Afdelinger. Fruelemmen var ret bag Prækestolen. Der sad Prestefruen med den store Barneflokken. Ret over paa den anden Side var Kjøbelemmen. Der kunde man se saa svært godt, og derfor pleiet man længe at sælge disse Bænke til høistbydende.. Det var Ungdommen, som kjøbte Retten til at sidde paa disse Bænke, og det bragte en aarlig Indtægt. Resten af Galleriet var frit, og det kaldte man «Rabalemmen». Det var der, jeg helst pleiet at sidde; men naar det. var Brudevielse, da kunde vi faa sidde paa »«Kjøbelemmen». Jeg kan huske, at jeg sad deroppe og «glodde» mens nogle af dem, der sidder i denne Forsamling, blev viet derinde i denne Kirke..

Der er ogsaa andre Minder, der knytter sig til dette Kirkehus og denne Kirkegaard. Det var de lange Tog af kjørende og gaaende, der sagte bevæget sig hen til dette Sted. En sort Kiste blev varlig sat ned indenfor Porten. Prest og Klokker kom stille og andægtig hen til Sørgeskaren og under Salmesang blev den døde baaret hen til det sidste Hvilested.

Der har vi fulgt mange af vore kjære til Graven. Der hviler saa mangen Far og Mor, Søster og Bror, og vi fyldes med Vemod, naar vi ser disse Gravhøie og Gravmonumenter rundt Kirken.

Det er dog en Trøst, at de mange, om hviler der, havde Anledning til at høre Guds Ord og modta Frelse, saa lngen behøvet at tabe sin Sjæl.

Vi Udvandrere er spredt i dette store Land. Vore Ben vil rimeligvis komme til at hvile i amerikansk Jord; men har vi faaet den rette Grund for vort Salighedshaab, skal vi faa samles med den frelste Skare af vore kjære, hvis Ben hviler der hjemme indtil Opstandelsens Morgen.

Det er godt for os at bli mindet ogsaa om de døde; thi Livet er kort og snart maa bi forlade denne Verden. Vel da om vi er beredt.

Vi er meget taknemlig mod vor Hjembygd for Hilsener fra Hjem og Kirke. Idet jeg slutter saa er det mig en Glæde paa Anmodning fra Komiteen i Time at overrække denne vakre Fane fra vor kjære Hjembygd til Timebulaget her i Amerika. Jeg er forvisset om, at vi alle tar imod den med Glæde og at den vil bli et Minde og et Merke, vi vil samles om ved vore Stevner.

Maa Gud velsigne de kjære Givere saavel som os, der har modtat denne vakre Gave.

Følgende Hilsen fra Time Herredsstyre oplæstes:

“I Anledning af, at Timebuer i Norge sender Sambygdinger i Amerika en Fane, vil ogsaa Time Herredsstyre i Tilslutning hertil faa sende sin hjertelige Hilsen. Maatte Fanen altid være et samlende Merke for fælles Tanker 0g Følelser i Troskab mod alle gode Traditioner.

Gud signe vore Brødre og Søstre i Amerika! – Evind Hognestad, Elias Hognestad, O. G. Kverneland, Torkel Undem, Ommund Kalberg, Benjamin Schibewaag, Hans Aanestad, Tolleiv Njaa, Torger Fotland, M. Tjotta, Ø. Tunheim, Jespar Taksdal, Ommund Norheim, Ole O. Mellemstrand.»

Senere oplæstes ogsaa en Hilsen fra Stationsmester Jens Lende, Time, Norge. samt fra Pastor T. Aarrestad, Morris, Illinoise.

Et Forretningsmøde blev afholdt af Timebulaget. Kassereren, Mr. Elling Johnson, rapporterte, at der var indkommet ialt $705 til Timegaven. Der var ca. 70 Timebuer, som havde været med at yde til denne Gave.

Flere talte for, at man burde fortsætte med at samle til denne Gave, saa Beløbet kunde bli saa stort som mulig. Det blev da besluttet at fortsætte med at samle til denne Gave næste Aar.

Det blev endvidere bestemt, at Time frivillige Fattigpleie skulde faa Frihed til at benytte Pengegaven efter bedste Skjøn. Man tænkte nemlig, at der muligens kunde være Krav der hjemme, som vi ikke forstod os paa. Der kunde trænges f. Ex. et Alderdomshjem eller et Barnehjem eller noget andet. Ved at gi dem frie Hænder, saa vilde Pengene bli anvendt paa bedste Maade. Vi er forvisset paa, at alle, som har ydet til Gaven er fornøiet med denne Ordning, og saa er det vort Haab, at alle, som endnu ikke har været med, vil yde saa stor Sum som mulig. En Takkeskrivelse- til Time Sogn blev tilstemt samt en Hilsen til Time Herredsstyre.

Valg paa Embedsmænd for Timebulaget havde følgende Udfald: Formand, Pastor S. H. Njaa; Sekretær, Arnt A. Njaa; Kasserer, Elling Johnson.

Følgende Timebuer var tilstede:

Fra Cooperstown, Nord Dakota.:

Ommund Aasland, Margrette Lønning, Ola Westly (den ældre), Olina Westly, født Aarrestad, Hans Westly, Gurina Westly, født Njaa, Lars Skjelseth, Ellen Skjelseth, født Njaa, Endre Aarrestar, Anna Aarrestad, født Fuglestad, Sven Erikson Løge, Amalia Seldal, født Holen, Aagot Taxdal, født Holen, Karen Lunde, født Herigstad, Serina Løge, født Time, Arne Skjelseth, Julius Jensen (Bull), Aksliana Ashland, født Bull, Hans J. Frøtland, Ingeborg Anderson, født Solen?, Karen Njaa, født Herigstad, Arnt Njaa, Enok Løge, John Løge, Tobias Time, Martin O. Njaa, Jespar Taxdal, Torkel Njaa, Elling Johnson (Frøiland); Betuel Herigstad, Arnt Taxdal.

Fra Hanford, Nord Dakota.: Ivar Johnson Hognestad, Olaus Krag, Hanna Haaland, født Herigstad.

Fra Danvers, Minnesota.: Andreas Lye,

Fra Cottonwood, Minnesota.: Maria Oftedal, født Lende, Tollef T. Mauland.

Fra Kentyre, Nord Dakota.: Ole Thue, Time Station.

Fra Edmore, Nord Dakota.: Olaf Westly.

Fra Marshall, Minnesota.: Kristian G. Høiland.

Fra Clarkktield, Minnesota.: Henry Fosse.

Fra Des Lacks, Nord Dakota.: Torkel Taxdal, Marie Taxdal, født Undem.

Fra Highmore, Sør Dakota.: Gunda Høiwick, født Kverneland.

Fra Maddock, Montana.: Gabriel Fosse Marie T. Fosse.

Fra Juanita, Nord Dakota.: Torkel E. Aarrestad.

Fra Valley City, Nord Dakota.: Søren Frøiland, Sven Fjermestad, Olina Hansen, født Fjermestad.

Fra MeKenzie, Nord Dakota.: Mikkel Time, Halvor Teglebek.

Fra Hampden, Nord Dakota.: Ingeborg Iverson, født Hognestad, Martine Ackre, født Skjæveland, Gertrude Olson, født Westly, Karen Høiland Ree.

Fra Senlac, Saskatoon, Saskatchewan, Canada: Bertha Gurina Dearing, født Fosse, samt Datteren Norma.

Fra Gonvick, Minnesota.: Tønnes Fjermestad.

Fra Audobon, Minnesota.: Theodor Olson Njaa.

Fra Turtle Lake, Nord Dakota.: Abraham Time.

Fra Binford, Nord Dakota, T. T. Helland, Maria Hetland, født Helland, Olai T. Helland, Carl Selland, Arnt Helland, Martha Helland, Karl Hetland, Thorwald Helland, Alma Helland, Johannes Helland.

Fra Carlos, Minnesota.: Marie Bundy, født Fosse.

Fra Rogers, Nord Dakota.: Kristiana, Undem, født Fosse, Torkel Undem.

Fra Northwood, Nord Dakota.: S. H. Njaa.

Vi havde ventet, at flere Timebuer fra Montana skulde kommet, da Stevnet blev holdt saa langt Vest; men vi blev skuffet. Til Høsten skal der holdes Stevne igjen i Illinois, og det blev besluttet at sende Fanen til Pastor Aarrestad med Anmodning til ham om at holde en Tale for Hjembygden ved den Anledning. Vi haaber da, at rigtig mange Timebuer i den Del af Landet vil møde frem for at modta Hilsen fra vor kjære Hjembygd. Saa vil vi da tilslut faa anmode alle, som ikke allerede har ydet til Gaven at indsende sit Beløb snarest mulig til Elling Johnson, Cooperstown, Nord Dakota.

S. H. Njaa.

Northwood, Nord Dakota, 2den Juli 1917.